Ny beboer – hvad gør jeg
Velkommen i foreningen AB Willedam. På denne side har vi samlet svar på de spørgsmål, som vi oplever at nye beboere ønsker svar på.
Forsyningsselskaber
Når I flytter ind i foreningen skal I selv tage stilling til, hvilke forsyningsselskaber I ønsker at benytte til levering af el og gas. Varme og vand kører automatisk gennem foreningen.
Håndværkere
I vælger selv, hvilken håndværker I vil bruge, hvis I skal lave noget i jeres lejlighed. Til orientering benytter foreningen almindeligvis Broernes VVS og Københavns Ejendomsservice.
Opbevaring på fællesarealer
Bortset fra barnevogne eller rollatorer må I ikke opbevare ting på foreningens fællesarealer. Forbuddet omfatter bl.a. børnecykler, rulleskøjter, børnesæde, hamsterhø og løbehjul.
Nyhedsmails
Bestyrelsen udsender løbende nyhedsmails med informationer om, hvad der sker i foreningen. Skriv til bestyrelsen (bestyrelsen@willedam.dk), hvis I ønsker at modtage disse nyhedsmails.
Vaskeriet
I kælderen under Willemoesgade 79 finder I vaskekælderen. Det er Nortec, der står for vaskeriet. Læs mere om vaskeriet her. Vaskebrikken bliver tilsendt automatisk ved indflytning. Hvis vaskebrikken forsvinder, kan I bestille en ny ved at kontakte Nortec (service@nortec.dk).
Hvis I ønsker at modtage nyhedsmails omkring vaskeriet kan I henvende jer til bestyrelsen.
Tørrelofter
Foreningen har to fælles tørrelofter. Her kan I tørre jeres tøj på vaskestativerne.
Gården
Gården deler vi med andre foreninger, og der er oprettet et gårdlaug. Du kan læse mere om gårdlauget her. I kan frit benytte jer af gården og de fælles faciliteter (grill, bænke, legetøj, mm.). I gården er det også muligt at tørre tøj.
Skrald
I gården er der opstillet to skraldeskure. I disse kan I smide diverse affald ud. Der er ikke nogen storskraldsordning i foreningen eller i gården. I skal selv sørge for afskaffelse af storskrald. I kan finde info herom hos Københavns Kommune og her.
Cykelværksted
I kælderen under Fiskedamsgade 7 har foreningen indrettet et cykelværksted, som I frit kan benytte jer af. Derudover har foreningen en cykelkælder under Willemoesgade 77 – her kan I også opbevare barnevogne og lignende.
Generalforsamling og arbejdsdage
Foreningen afholder typisk generalforsamling i april måned. Vi håber at I vil deltage i generalforsamlingen.
Derudover afholder foreningen typisk to arbejdsdage i løbet af efteråret. Datoerne for disse bliver meldt ud i forbindelse med generalforsamlingen og kan også findes på hjemmesiden. Det er altid rigtig hyggeligt.
Opbevaring på fællesarealer
Bortset fra barnevogne eller rollatorer må I ikke opbevare ting på foreningens fællesarealer. Forbuddet omfatter bl.a. børnecykler, rulleskøjter, børnesæde, hamsterhø og løbehjul.
Nyhedsmails
Bestyrelsen udsender løbende nyhedsmails med informationer om, hvad der sker i foreningen. Skriv til bestyrelsen (bestyrelsen@willedam.dk), hvis I ønsker at modtage disse nyhedsmails.
I er selvfølgelig også velkomne til at kontakte bestyrelsen, hvis I har nogle spørgsmål i øvrigt.